Albrechtsen og Boulahrouz i bedring

26.03.2014 16:52

Brøndby IF har været ramt af skader i midterforsvaret, og mange fans har spurgt om en status på Martin Albrechtsen og Khalid Boulahrouz.

Derfor har brondby.com fanget cheftræner Thomas Frank til en snak om fremgangen hos de to rutinerede forsvarsspillere.

- Status er, at det går den rigtige vej. Martin trænede fuldt med i hele sidste uge og spillede 60 minutter på reserveholdet, så det går klart den vej, vi gerne vil. Vi kigger på ham i løbet af ugen - hvor skarp ser han ud, hvor fit ser han ud - og så må det være konkurrencen på den enkelte plads, der bliver vurderet i forhold til weekenden. Han er i spil, lyder det blandt andet fra Thomas Frank.

Du kan se hele interviewet med Thomas Frank, der fortæller om Albrechtsen og Boulahrouz, i videoen ovenfor. Her kan du også høre Martin Albrechtsen fortælle om fysikken efter mandagens Reserveligakamp.