U15: Se målene fra 3-0-sejren over BSV

13.05.2014 14:43

Brøndby IF's U15-mandskab har været igennem et tæt program, men ikke desto mindre blev det til en flot 3-0-sejr, da de blågule i lørdags fik besøg af BSV.

Alle målene blev sat ind i første halvleg, og det er også de første 45 minutter, der får den største ros fra U15-cheftræner Søren Weber Juul.

- Det så rigtig fint ud i første halvleg, hvor drengene leverede en flot og koncentreret indsats. Efter pausen ser vi lidt slidte ud, men det er forståeligt med det voldsomt hårde program, vi har været igennem, siger Søren Weber Juul.

3-0-sejren over BSV var således holdets anden kamp på blot fire dage - kort efter at været returneret fra den stærke, internationale turnering Nike Premier Cup, hvor det blev til en kvartfinaleplads.

- Der har været tryk på, og vi spillede mange kampe med tempo og høj intensitet til Nike Premier Cup. Det var en lærerig oplevelse for spillerne, og det var dejligt at se dem levere mod BSV, tilføjer U15-cheftræneren og fremhæver Jonas "Mini" Madsen som kampens spiller.

Du kan se alle målene fra 3-0-sejren i videoen ovenfor.

Brøndby IF - BSV 3-0
1-0 Karl Dines Appelt
2-0 August Snorre Vitus Frandsen
3-0 Emil Bodholdt