
Spanien og Qatar kalder for fire Brøndby-talenter
15.05.2014 14:35
I næste uge skal seks af Superligatruppens spillere af sted på landsholdsopgaver (Ariel Nuñez, Thomas Kahlenberg , Lukas Hradecky, Ferhan Hasani, Kenneth Zohore og Riza Durmisi), men de bliver ikke de eneste.
Fire U-talenter er ligeledes blevet udtaget til de danske U-landshold.
- Daniel Stückler er kun lige fyldt 17 år, men er blevet udtaget til U19-landsholdet. Opgaven er den såkaldte Elite Round i Spanien, der kan give kvalifikation til EM-slutrunden. Danmark er i pulje med Spanien (31. maj), Tyskland (2. juni) og Litauen (5. juni).
- Rezan Corlu (billedet) og Malthe Johansen skal begge med U18-landsholdet til Qatar (26.-28. maj), hvor der venter testkampe mod Palmeiras fra Brasilien og Qatars akademihold, Aspire.
- Nikolai Laursen er udtaget til U16-landsholdet, der skal med på samme Qatar-tur som U18-landsholdet.
Se også: