
Sæsonkort: Forlæng fra på mandag
23.05.2014 14:59
Den nye Superligasæson starter om små to måneder, den 18.-20. juli, men så længe behøver du ikke at vente for at sikre dig en plads til alle Superliga- og pokalkampe på Brøndby Stadion i 2014/15-sæsonen.
Allerede fra på mandag den 26. maj kl. 10:00 kan nuværende sæsonkortholdere således forlænge. Løssalget af sæsonkort skydes i gang torsdag den 19. juni.
En ekstra hjemmekamp
Priserne for forlængelse af sæsonkort til 2014/15-sæsonen begynder ved kr. 999,-. Sammenlignet med sidste sæson får du en ekstra hjemmekamp for pengene.
I 2013/14 blev der spillet 16 Superligakampe på Brøndby Stadion, men på grund af den flotte fjerdeplads vil det stige til 17 i den kommende sæson.
Se oversigten over priserne på billetter og sæsonkort til sæsonen 2014/15 her:
Voksen | Barn | Pensionist | |
Forlængelsesperioden |
|||
Sæsonkort Nordea | 999,- | 599,- | 599,- |
Sæsonkort Sydsiden | 1199,- | 599,- | 699,- |
Sæsonkort Loxam, midt for | 1799,- | 599,- | 999,- |
Sæsonkort Loxam, øvrige Sæsonkort Apollo, nedre |
1499,- 1599,- |
599,- 599,- |
899,- 899,- |
Løssalg fra den 17. juni 2014 | |||
Sæsonkort Nordea | 1199,- | 599,- | 699,- |
Sæsonkort Sydsiden | 1399,- | 599,- | 799,- |
Sæsonkort Loxam, midt for | 1999,- | 599,- | 1099,- |
Sæsonkort Loxam, øvrige Sæsonkort Apollo, nedre |
1699,- 1799,- |
599,- 599,- |
999,- 999,- |
Billetpriser (før kampdage) | |||
Billet Nordea | 80,- | 50,- | - |
Billet Sydsiden | 100,- | 50,- | - |
Billet Loxam, midt for | 150,- | 50,- | - |
Billet Loxam, øvrige | 130,- | 50,- | - |
Billet Apollo, nedre |
140,- |
50,- |
- |
Billetpriser (på kampdage) | |||
Billet Nordea | 100,- | 70,- | - |
Billet Sydsiden | 120,- | 70,- | - |
Billet Loxam, midt for | 170,- | 70,- | - |
Billet Loxam, øvrige | 150,- | 70,- | - |
Billet Apollo, nedre |
160,- |
70,- |
- |
Herunder kan du se en stadionoversigt inddelt i prisområder - klik her for større version.
Regner du prisen for sæsonkortforlængelse ud som pris pr. hjemmekamp, giver det følgende priser:
- 106 kroner pr. kamp på Loxam (dyreste kategori)
- 88 kroner pr. kamp på Loxam (billigste kategori)
- 71 kroner pr. kamp på Sydsiden
- 59 kroner pr. kamp på Nordea
- 94 kroner pr. kamp på Apollo
Pris pr. kamp er sæsonkortprisen divideret med 17 hjemmekampe. Her er ikke taget højde for, at der kan komme en eller flere pokalkampe med i købet.
Hvornår kan jeg købe eller forlænge?
Du kan forlænge dit sæsonkort fra mandag den 26. maj kl. 10:00. Dette kan ske enten online (info følger på mandag her på brondby.com) eller ved besøg i Brøndby Shoppen på Brøndby Stadion. Forlængelsesperioden slutter tirsdag den 10. juni kl. 23:59.
Fredag den 13. juni og lørdag den 14. juni har du mulighed for at ændre dine sæsonkortpladser og eventuelt tilkøbe ekstra pladser. Dette kan kun ske ved personligt fremmøde i Brøndby Shoppen. Det kræver dog, at du har forlænget forinden.
Torsdag den 19. juni kl. 14:00 begynder løssalget af sæsonkort - både online og i Brøndby Shoppen på Brøndby Stadion.
OBS: Hvis du ønsker at forlænge dit sæsonkort og er medlem af Fællesskabet Aktionær (minimum 2.000 navnenoterede aktier), bedes du kontakte billet- og sæsonkortansvarlig Tim Berggren via [email protected].
Stadig intet billetgebyr
For at øge gennemsigtigheden fjernede Brøndby IF sidste år billetgebyret på 20 kroner. Billetpriserne i ovenstående oversigt er altså det beløb, der skal betales, og hverken mere eller mindre.
At gebyret er blevet fjernet betyder dog ikke, at Fællesskabet snydes for fordelen med gebyrfri billetter. I stedet får Fællesskabet 10 % rabat på billetkøb online.
Du skal dog være opmærksom på, at billetter til Brøndby Stadion på selve kampdagen har en anden pris, da de er 20 kroner dyrere. Så køb billetterne i god tid.