Makienok: Skal være bedre på bolden

16.05.2014 14:10

Sidste opgave i denne sæson. Sidste mulighed for en sejr. De blågule går efter alle tre point i søndagens sæsonafslutning mod FC Nordsjælland, men Simon Makienok forudser en svær kamp på Farum Parks kunstgræs.

Den lange angriber forventer dog at se Brøndby-mandskabet præstere bedre end i 1-1-opgøret mod Randers FC i sidste weekend.

- Vi skal være gode på bolden - meget bedre end i den seneste kamp. Kan vi det, så tror jeg også på, at vi har planen til at kunne dirke Nordsjælland op og samtidig lukke deres spil ned, selv om de er enormt dygtige til at dirke modstanderen op med deres måde at spille på og deres hurtige kombinationer. Vi har lidt af det samme, og det kan vi godt komme op og drille dem med, lyder det blandt andet fra Simon Makienok.

Se hele interviewet i videoen ovenfor.