Bustur til kvindernes pokalfinale

21.05.2014 14:25

Grundlovsdag den 5. juni kl. 17:00 skal Brøndby IF's stærke kvinder spille pokalfinale mod OB i Odense. For at give de blågule maksimal støtte arrangerer amatørafdelingen en bustur til opgøret på Fyn.

Der er gratis adgang til TREFOR Park, hvor der vil være et udeafsnit. Bussen har plads til 50 personer, og prisen bliver 170 kr. pr. næse under forudsætning af, at bussen fyldes op. Skulle det ikke ske, vil arrangørerne vende tilbage med info om eventuelt ændrede priser.

Turen begynder ved Brøndby Stadion kl. 14:00, og afhængig af hvilke tilmeldinger der tikker ind, kan der godt blive tale om opsamlingssteder undervejs. Portene til stadion åbner kl. 16:00. 

Tilmeding sker via mail til [email protected].