
Stack Cups: Nye genbrugskrus på Loxam
16.07.2014 14:17
Som et forsøg vil der fra aftenens kamp mod Liverpool FC være nye krus i boderne på Loxam-tribunen, når man køber øl og vand.


Genbrugskrusene, eller "Stack Cups", testes efteråret igennem på Loxam - dels for at minimere mængden af affald på tribunerne og dels for at gøre kampafviklingen på Brøndby Stadion mere miljøvenlig.
Kruset har en pant på 10 kroner, som du naturligvis får returneret, når du indleverer kruset i en af boderne.
Til onsdag aftens Liverpool-kamp er der produceret specielle Stack Cups, som Loxam-tribunen altså skal købe drikkevarer i. Prisen for din øl/vand vil altså være 10 kroner højere end normalt, men som nævnt får du panten retur, når du indleverer krusene i boderne.
Man er velkommen til at tage krusene med hjem som samleobjekt. Krusene kan også købes separat for 10 kroner i boder under henholdsvis Nordea-tribunen og Sydsiden.

