Selskabsmeddelelse 15/2014: Ny hovedsponsor
14.07.2014 08:32
BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S
Cvr.nr. 83 93 34 10
Brøndby, den 14. juli 2014
SELSKABSMEDDELELSE NR. 15/2014
Brøndby IF - Ny hovedsponsor
Brøndby IF har i dag indgået en etårig aftale med en ny hovedsponsor. I Hovedsponsoraftalen er der aftalt en option på yderligere to år, som den nye hovedsponsor kan udnytte inden udgangen af 2014. Hovedsponsoraftalen vil indbringe et væsentligt millionbeløb til Brøndby IF i aftaleperioden.
Brøndby IF’s nye hovedsponsor præsenteres på et pressemøde på Brøndby Stadion mandag den 14. juli kl. 13.00. Indtil da har Brøndby IF ikke yderligere kommentarer til aftalen.
Brøndby IF fastholder forventningerne til årets resultat før skat for 2014, dvs. et underskud i niveauet 160 - 170 mio. kr.
Brøndby IF
Jesper Jørgensen
Administrerende direktør
Information
Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos administrerende direktør Jesper Jørgensen på telefon 43 63 08 10.