Ny pakke: Liverpool-billet og spisning på 1964

13.07.2014 11:24

På onsdag den 16. juli kl. 18:00 tager Brøndby IF imod det engelske storhold Liverpool FC. Det kommer til at foregå på et tætpakket Brøndby Stadion, men du kan stadig nå at sikre dig adgang til kampen - endda med spisning inden kickoff.

Sportsbaren 1964 på Brøndby Stadion tilbyder således en pakke, der inkluderer både spisning og kampbillet (Hørkram-svinget - se stadionoversigt her).

Menuen består af braiseret kalvecuvette med urter fra haven, serveret med rødvinssauce og grov kartoffelselleripure, hertil syrlige grønne salater med sennepsvinaigrette.

Prisen for både mad og billet er 495,- pr. person.

Bestilling af denne Liverpool-pakke sendes til [email protected]. Angiv gerne, hvornår bordreservationen skal gælde fra - dog tidligst kl. 15:00.

Ovenstående mailadresse kan også benyttes til eventuelle spørgsmål om arrangementet.

Det er imidlertid også muligt at kigge forbi 1964 for at købe lidt at spise fra grillen eller lidt vådt til ganen fra baren. 1964 åbner således kl. 14:00, hvor der vil komme gang i grillen.