
U19-landshold: Holm, Crone og Hansen indkaldt
24.01.2014 12:36
Tidligere Brøndby-træner og nuværende U19-landstræner, Bent "Turbo" Christensen Arensøe, har fredag udtaget de spillere, der fra den 6.-10. februar skal dyste mod Portugal, Sverige og Norge i en firenationers turnering i La Manga, Spanien.
Brøndby IF er repræsenteret ved de tre talenter, Daniel Holm, Svenn Crone og Andreas Hansen, som alle netop har været med på Superligatruppens træningslejr i Dubai.
Svenn Crone kan få sin optræden nummer 31 i rødt og hvidt, hvis han får spilletid i et af de tre opgør, mens Andreas Hansen og Daniel Holm er noteret for henholdsvis én og otte U-landskampe.