Szymanowski: En drøm at blive Brøndby-spiller

10.01.2014 15:53

Så kom den permanente aftale på plads. Alexander Szymanowski er ikke længere udlejet fra spanske Recreativo de Huelva, men købt fri.

Den 25-årige argentiner har flere gange givet udtryk for, at han ønskede at veksle lejeaftalen til en permanent kontrakt med Brøndby IF, og det var derfor det helt store smil, der var fremme, da handlen faldt på plads.

Brøndby-familien er noget helt specielt

- Jeg er så glad. Det er virkelig dejligt. Jeg har drømt om at blive "officiel" Brøndby-spiller, lyder det fra Alexander Szymanowski.

- Alle har taget så godt imod mig, og jeg føler mig allerede hjemme. Brøndby-familien er noget helt specielt - det mærker man hurtigt. Nu håber jeg, at jeg kan give en masse tilbage til både fansene og klubben, så vi kan fortsætte den gode udvikling, vi er inde i. Det glæder jeg mig til at være en del af.

Alexander Szymanowskis kontrakt løber frem til sommeren 2016. Du kan læse Per Ruds kommentarer til købet af den 25-årige argentiner ved at klikke her.

AS

Alexander Szymanowski glæder sig over den permanente kontrakt med Brøndby IF. Foto: Arnason.dk.