1-1 mod Dynamo Moskva

22.01.2014 15:19

Onsdag eftermiddag spillede Brøndby IF 1-1 mod Dynamo Moskva. Russerne kom foran cirka midt i første halvleg på et straffespark begået mod den tidligere tyske landsholdsangriber Kevin Kuranyi. Efter pausen udlignede Quincy Antipas til 1-1 med et resolut skud fra kanten af feltet.

Kampen var den sidste aktion for de blågule på træningslejren i Dubai. I morgen returnerer Thomas Frank & co. således til Danmark.

Dynamo Moskva - Brøndby IF 1-1 (1-0)
1-0: Straffespark
2-0: Quincy Antipas

Startopstilling

L. Hradecky

M. Almebäck - M. Nielsen - D. Dumic - P. da Silva

L. Phiri

T. Kahlenberg - F. Semou

A. Szymanowski - Q. Antipas- F. Hasani

Indskiftninger: Kristian Andersen ind, Franck Semou ud (58. min.). Daniel Stenderup og Martin Ørnskov ind, Mads Nielsen og Thomas Kahlenberg ud (69. min.). Daniel Holm (U19) ind, Alexander Szymanowski ud (79. min.)

Kampforløb - liveupdate på Twitter (@BrondbyLive)

1' Så er vi i gang på Centre of Excellence i Dubai
2' God chance. Godt skifte, fladt indlæg. Antipas er tæt på at nå frem til den. Stadig 0-0.
4' Russisk kontra. Hradecky er hurtigt ude af sit mål. Ender med et hjørne.
7' D. Moskva har blandt andet Kevin Kuranyi og Christopher Samba med i startopstillingen.
9' Russisk afslutning. Et træk ind i banen og et skud midt på Hradecky. Den blågule keeper har styr på det.
11' Gult kort til Chrisopher Samba. Frispark til Brøndby uden for feltet.
11' Hasani står klar...
11' ...men sparker i muren. De blågule erobrer hurtigt bolden tilbage igen.
13' Masser af blågule pasninger lige nu. Bolden bliver kørt fint rundt. God bevægelse, Gode berøringer.
15' Dommeren går i split lige foran Kalle. Han ser ud til at være blevet skadet.
15' Så er der behandling til dommeren, som vist har lidt ondt i knæet. Han ser dog ud til at være klar igen.
16' Lidt (foreløbig) statistik. Boldbesiddelse siger 60-40 i de blågules favør.
16' Semou bliver kanøflet. Frispark.
19' Almebäck i fantastisk returløb. Stopper en russisk kontra.
22' Semou med et godt ryk lige uden for feltet. Afslutningen går lige forbi.
23' Straffe til D. Moskva. Kuranyi falder i feltet. Så lidt tyndt ud.
24' Den bliver lagt stille og roligt i kassen. 1-0 til Dynamo Moskva.
25' Antipas erobrer og stikker af sted. Høj fart, gode træk. Afslutningen går tæt forbi stolpen. Gode takter.
28' Antipas vinder duellen med Samba og lægger bolden på tværs. Hasani er desværre løbet for tidligt i feltet.
31' D. Moskva skifter allerede første gang. Bolden er stadig mest på #Brøndby-fødder.
33' Antipas bliver sendt i jorden på ny. Frispark i højre side.
33' Bolden ryger i Moskva-feltet et par gange. Til slut får Dumic afsluttet - desværre over mål.
34' Russerne har nærmest et helt hold, der varmer op. Måske vil vi se mange Moskva-udskiftninger i pausen.
36' Bolden bliver sparket ind bag Hradecky, men der er fløjtet for offside. #Brøndby-frispark.
37' Dumic med et godt langskud. Målmanden parerer til hjørne. God aktion af den unge #Brøndby-forsvarer.
40' God mulighed til Antipas tæt under mål. Kalle slog et frispark ind, men på trods af akrobatiske anstrengelser fik Moskva blokeret.
41' Nyt frispark uden for feltet. Hasani og Kalle står klar ved kuglen.
42' Kahlenberg sparker tæt over mål. Målspark.
43' Fin stikning i dybden til Antipas, som sætter turboen til. Moskva-keeperen er hurtigt ude for at sikre sig bolden.
44' Advarsel til Dynamo Moskva (Dzhudzhak).
45' Dommeren fløjter til pause. D. Moskva foran 1-0 på et straffespark.
45' Vi er ved at være klar til at tage hul på anden halvleg i #Dubai.
46' Anden halvleg er i gang. Aggressive russere fra start.
47' Kuranyi er i øvrigt skiftet ud.
48' Der er blevet foretaget adskillige udskiftninger på det russiske hold. Stadig de samme 11 #Brøndby-spillere.
50' Oplagt skudmulighed til D. Moskva. Den bliver braget langt over.
50' Smal #Brøndby-bænk i dag, da fem er med U21-landsholdet og adskillige døjer med skader.
52' Afslutning fra Szymanowski. Godt rush af P. da Silva forinden. Ved siden af, desværre.
54' D. Moskva tæt på en god chance, men Dumic får skærmet flot af, så Hradecky kan samle bolden op.
55' Antipas nedlagt IGEN. Nyt frispark lige uden for feltet. Hasani og Kahlenberg står klar igen.
55' Hasani sparker frisparket over mål.
57' Kristian Andersen tager kamptrøje på. Bliver skiftet ind om lidt.
58' Frispark til D. Moskva lige uden for feltet. Tættere på fuglene end på målet.
58' Kristian Andersen erstatter Semou.
59' Tæt på 2-0 til D. Moskva efter et fadt indlæg. Bolden tager indersiden af stolpen, inden Mads Nielsen får sparket væk.
60' Brøndby-mulighed. Kristian Andersens afslutning bliver imidlertid blokeret.
64' D. Moskva får ny advarsel (Kokorin). Mads Nielsen får behandling.
65' Mads Nielsen er klar til at spille videre. Stenderup kan sætte sig på bænken igen.
69' Comeback til Stenderup efter lang skadespause. Godt at se!
69' Stenderup erstatter Mads Nielsen i midterforsvaret. Ørnskov overtager Kahlenbergs plads på midten + anførerbindet.
71' Antipas knokler og får sendt et fladt indlæg af sted. Bliver clearet til indkast.
72' 1-1! Antipas sparker den resolut i kassen fra kanten af feltet.
73' God vending og super afslutning af Antipas. Flot aktion.
76' Ny advarsel til D. Moskva (Ionov)
79' Daniel Holm (U19) bliver skiftet ind. Szymanowski går ud.
80' Hasani laver en kanal i feltet. Det ender med et hjørne.
86' Russisk forsøg på at spille sig igennem i #Brøndby-feltet. Hradecky har styr på det.
88' Super tur af Lebo. Højt tempo, gode træk, men en svag afslutning.
90' Dommeren fløjter af - 30 sek. før tid. Måske stadig medtaget af sin split fra 1. halvleg. Opgøret slutter 1-1.