Zohore og Durmisi lynede i 2-1-sejr

08.02.2014 17:40

Brøndby IF fik en sejr i den første testkamp under træningslejren i Tyrkiet. Modstanderen var FC Sevastopol fra Ukraine.

Kenneth Zohore vippede køligt bolden i kassen til 1-0 efter en flot tur af Quincy Antipas, som snød et par mand og lagde en kort stikning i dybden. Kort efter pausen scorede Riza Durmisi til 2-0 efter en flot solotur, men målet blev lynhurtigt fulgt af en reducering på straffespark til slutresultatet 2-1.

Frederik Holst blev i øvrigt vist ud for at begå straffe. Det var aftalt på forhånd, at en ny spiller kunne sættes ind ved udvisning, så Patrick da Silva kom ind på højre back.

FC Sevastopol - Brøndby IF 1-2 (0-1)
Mål: Zohore (29. min.), Durmisi (52. min), FC Sevastopol (straffe, 54. min.)

Startopstilling

L. Hradecky

F. Holst - D. Stenderup - D. Dumic - P. da Silva

M. Ørnskov

T. Kahlenberg - F. Hasani

A. Szymanowski - K. Zohore - Q. Antipas

Ind- og udskiftninger
45. min.: Hradecky, da Silva, Kahlenberg, Hasani, Szymanowski, Antipas og Zohore ud. Verbist, Durmisi, Phiri, K. Andersen, Hjulsager, Ariel Núñez og Stückler ind.
54. min.: Holst udvist. da Silva ind.
60. min.: Ørnskov ud. Nørgaard ind.
70. min.: Stückler ud. Makienok ind.

Kampforløb - liveupdate fra Twitter (@BrondbyLive)
0' Fuld knald på opvarmningen. 10 min til kickoff.
0' Trænerteamet har varslet mange udskiftninger. Boulahrouz og Albrechtsen sidder over.
1' Så er vi i gang.
3' Holst og Szymanowski har allerede været igennem på højrekanten et par gange.
6' Fornuftig #Brøndby-start. Holst har været meget aktiv
11' Afslutning fra Quincy efter fint forarbejde fra Hasani og Kalle.
13' Man kan roligt betegne Sevastopol som et hold, der kan lide at spille fysisk.
14' Super kombination af Zohore/Holst på kanten. Fladt indlæg tæt under mål, men Quincys støvler var desværre en str. for små
16' Sevastopol med en afslutning tæt forbi stolpen. Første trussel.
21' Begge hold har svært ved at skabe chancer i øjeblikket. #Brøndby stadig mest på bolden.
26' Kampens første advarsel. Zohore bliver hakket i jorden. Ellers god 1-2-mulighed med Hasani.
28' Super spil med hurtigt sideskift og indlæg fra Holst. Den bliver desværre clearet.
29' 1-0! Flot kasse af Zohore!
30' Quincy tog et par gode træk og snød et par mand. En kort stikning til Zohore, der på flotteste vis vippede bolden over keeperen
37' Sevastopol-frispark lige uden for #brøndby-feltet. Cleares fint og byttes til en blågul kontra.
43' Frispark til Quincy. Zohore lægger an til at sparke på kassen.
44' Det bliver til et hjørne.
45' Så er der pause. 1-0 til #brøndby .
45' Syv går ud i pausen: Hradecky, Kahlenberg, Zohore, Szymanowski, da Silva, Antipas og Hasani.
45' Ind: Verbist, K. Andersen, Durmisi, Phiri, Stückler, Hjulsager og uofficiel debut til Ariel Núñez
46' Anden halvleg er i gang med de seks nye på banen.
49' Stor mulighed. Andersen erobrer på kanten af FCS-feltet. Prikker den videre mod Stückler, men keeperen får fingre på stikningen
51' Tæt på 2-0. Stückler lige ved tæt under mål efter godt forarbejde af Núñez og Hjulsager.
52' 2-0. Dumisi på solotur og sparker den ind.
54' Straffe til FCS. Dommeren viser Holst ud. Scoring og dermed 1-2.
55' Det er aftalt, at man kan sende en anden på banen ved udvisning. da Silva kommer ind på højre back. Stadig 11 mod 11.
58' Fantastisk presspil af Durmisi og Andersen lukker FCS ned. Flot arbejde.
60' Ørnskov går ud efter en time som planlagt. Nørgaard kommer ind på 6'eren.
65' Makienok er i gang med opvarmningen. Kommer ind om cirka fem min.
66' Durmisi lægger et hjørnespark til bagerste stolpe, hvor Stenderup stiger i vejret. Den går forbi. Tæt på 3-1.
70' Så er Makienok på banen til de sidste 20 min. Stückler går ud.
73' FCS tæt på udligning. Stenderup redder på stregen. #close
75' Phiri brænder alene med keeperen. Kæmpe mulighed for 3-1.
84' Tungt #brøndby-pres lige nu.
86' Durmisi i godt rush på kanten. Forsøger at finde Makienok. Hjørne.
90' Slutfløjt. 2-1-sejr.