Start-11 mod FC Sevastopol

08.02.2014 13:47

Kl. 15:00 skal Thomas Frank & co. i aktion mod FC Sevastopol fra Ukraine. Den første træningskamp under træningslejren i Tyrkiet.

Cheftræneren har valgt at starte med nedenstående spillere.

Startopstilling

L. Hradecky

F. Holst - D. Stenderup - D. Dumic - P. da Silva

M. Ørnskov

T. Kahlenberg - F. Hasani

A. Szymanowski - K. Zohore - Q. Antipas

Meldingen fra trænerteamet er, at der vil være en del udskiftninger undervejs, og at spilletiden dermed vil blive fordelt over mange spillere. Det betyder, at størstedelen vil spille 45 minutter.

Hver dag bliver spillerne individuelt doseret efter behov, og der vil derfor være visse spillere, som kun kommer en smule eller slet ikke i aktion. Simon Makienok og Christian Nørgaard vil komme ind i løbet af anden halvleg, så de stille og roligt får bygget på efter henholdsvis en lårskade og en overbelastning i lysken.

Khalid Boulahrouz træner med i øjeblikket og er på vej tilbage. Hollænderen vil imidlertid sidde over til dagens kamp. Fokus er i stedet på, at han skal styrkes yderligere, inden han sendes i kamp. Martin Albrechtsen har smerter i knæhasen og sidder ligeledes over.