Sikker Brøndby-sejr i Estland

16.02.2014 23:03

Søndag aften spillede Brøndby IF sidste testkamp, inden det på søndag den 23. februar går løs i forårspremieren mod AaB.

Modstanderen var Flora Tallinn, og fra første fløjt stod det klart, at de blågule var esterne overlegne. Efter de 90 minutter stod der 3-0 på måltavlen og med lidt mere skarphed i front, kunne sejren have været større. Dog skal det nævnes, at også esterne havde et par store chancer, der ikke blev udnyttet.

Nørgaard, Szymanowski og Makienok garnede for Brøndby IF.

Flora Tallinn - Brøndby IF 0-3 (0-1)

0-1 Christian Nørgaard (5. min.)
0-2 Alexander Szymanowski (46. min.)
0-3 Simon Makienok (89. min.)

Ind- og udskiftninger

Ariel Nuñez ind, Ferhan Hasani ud (62. min.)
Lebogang Phiri ind, Christian Nørgaard ud (76. min.)
Quincy Antipas ind, Alexander Szymanowski ud (76. min.)

Kampforløb (fra Twitter)

0' Start-11: Hradecky, Holst, Dumic, Stender, Silva, Ørnskov, Kahlenberg, Nørgaard, Szy, Hasani, Zohore.
2' Masser af tempo på fra start. Brøndby på bolden.
4' Super genpres af Kahlenberg. God start for diamanten på midtbanen.
5' Hjørne. Nørgaard helflugter kuglen i nettet fra tæt hold. 1-0 til Brøndby IF.
7' Tallinn for første gang tæt på Hradeckys mål. Hjørnesparket fører ikke til noget.
10' Massiv Brøndby-dominans. Virkelig godt presspil.
12' Hasani meget aktiv her fra start. Stort løbearbejde.
16' Flora for første gang med en afslutning. Går lige over mål.
20' Flora står meget dybt i banen, når Brøndby har bolden. Ikke meget plads at spille på.
22' Tæt på 2-0 efter lang skud. Fin Flora-redning. Så ikke Brøndby-skytten.
25' Szy meget tæt på at fordoble føringen på hovedstød. Keeperen får fingrene på.
28' Stærk første halve time fra Ørnskov. Meget dominerende på 6'er-positionen.
31' Zohore sparker fladt forbi den ene stolpe. Fortsat 1-0.
33' Nør sender Zohore afsted i dybden. Skuddet blokeres til hjørne.
34' Hasani header lige forbi på hjørnesparket.
36' Hasani trykker af fra distancen. Snittes og går til hjørne.
38' Mange gode ting fremadrettet fra Brøndby. Nu skal bolden "bare" puttes i kassen.
41' Flora med en halv friløber, som Holst får bremset. Appeller for straffe. Svært at se.
44' Hasani header på overliggeren efter mønsterangreb.
45' Til alle der spørger efter highlights: Ja, der kommer highlights. Forhåbentlig allerede i aften.
45' Zohore fremtvinger en fin fodparade fra Flora-keeperen. Sekundet efter lyder pausefløjtet.
46' Szymanowski krøller kuglen smukt op i krydset. 2-0 til Brøndby IF!
47' "Argentina, Argentina" gjalder det ned fra lægterne fra de cirka 25 fremmødte Brøndby-fans. Klasse.
49' Flora med et kontraangreb, men skuddet går et stykke over mål.
52' Flot da Silva-indlæg, som Zohore og Hasani lige nøjagtig ikke når frem til.
55' Fine ting og god fight fra Zohore. Lidt mere skarphed i indlæg, og så venter der flere Brøndby-mål.
59' Makienok ind for Zohore. Den lange angriber meget tæt på at score på første boldberøring.
62' Nuñez ind for en godt spillende Hasani.
66' da Silva henter en Flora-kontra, og trods protester fløjter dommeren (korrekt) ikke for straffe.
70' Flora forsøger at lægge et pres, men de kommer ikke frem til noget. Stilstand lige nu.
73' Nuñez og Szy med en "et-to", hvorefter Nuñez får afsluttet. Keeperen klarer sikkert.
76' Dobbelt-indskiftning. Lebo og Quincy ind, Szy og Nørgaard ud.
77' Stor Flora-chance midt for mål. Lange Sander Post banker bolden over mål.
80' Fint, tålmodigt angrebsspil fra Brøndby. Hjørne.
85' Antipas med et forsøg udefra, som keeperen halvklarer.
89' Makienok header den i kassen til 3-0!
90' Og så fløjtes kampen af. Sikker 3-0-sejr.