Reserverne tabte stort til Randers

25.02.2014 10:40

Brøndby IF’s reserver tabte mandag med hele 0-4 til Randers FC, der scorede på et straffespark og tre hjørnespark.

I en hvor kamp hvor Brøndby IF havde lånt to spillere fra Kolding IF på grund af spillermangel, blev Ariel Nuñez udvist efter 40 minutter, hvorefter det var op af bakke for de blågule.

Voldsomt matchet på fysikken

Assistenttræner Claus Nørgaard udtaler:

- Vi forsøgte os fra start med det høje pres og opspil, som også kendetegner Superligaholdet, men forholdene var utrolig svære, og på grund af banen var det vanskeligt at kombinere sig frem.

- Ariel bliver udvist efter 40 minutter, hvor det stod 1-0, og det ændrede kampen meget for os. Vi var voldsomt matchet på fysikken, hvilket især kom til udtryk ved standardsituationer. De tre sidste mål scorede Randers efter hjørnespark. De var vel et hoved højere end os i snit, så der var vi udfordret kampen igennem.

Randers FC - Brøndby IF 4-0 (1-0)

1-0 Jonas Kamper (40 min.)(str.)
2-0 Mads Fenger (55. min.)
3-0 Kasper Junker (60. min.)
4-0 Kasper Lynge (76. min.)

Start-11

B. Verbist

M. Almebäck – S. Boysen (KIF) – K. Larsen (U19) – R. Durmisi

L. Phiri

K. Andersen – S. Zachariassen (KIF)

A. Hjulsager – Q. Antipas – A. Nuñez

På bænken

Andreas Hansen
Mathias Andersen
Emil Welcher
Daniel Anusic

Næste reserveholdskamp i Reserveligaens pulje 2 er mandag den 17. marts kl. 14, hvor Silkeborg IF kommer på besøg.