
Ny sejr i Tyrkiet: 3-1 over FC Ujpest
12.02.2014 18:32
På fredag kan Brøndby IF tage hjem til Danmark med to sejre ud af to mulige i bagagen. Onsdag eftermiddag blev det således 3-1 mod ungarske FC Ujpest.
Kenneth Zohore tegnede sig for kampens første to mål, inden FC Ujpest fik reduceret. Simon Makienok blev skiftet ind i stedet for den dobbelte målscorer, og den lange angriber vippede bolden i kassen til 3-1 efter et flot ryk på kanten og et godt indlæg fra Quincy Antipas.
FC Ujpest - Brøndby IF 1-3 (1-2)
Mål: Zohore (15. min. og 25. min), FC Ujpest (41. min.), Makienok (77. min.)
Startopstilling
L. Hradecky
F. Holst - D. Stenderup - D. Dumic - P. da Silva
M. Ørnskov
T. Kahlenberg - C. Nørgaard
A. Szymanowski - K. Zohore - F. Hasani
Ind- og udskiftninger
45. min.: Szymanowski og Nørgaard ud. Núñez og Phiri ind.
61. min.: Zohore ud. Makienok ind.
74. min.: Hasani ud. Antipas ind.
81. min.: Ørnskov ud. Hjulsager ind.
Kampforløb - liveupdate fra Twitter (@BrondbyLive)
1' Vi er i gang. Blågul aggressivitet fra første fløjt.
3' da Silva i godt løb på venstrekanten. Indlæg til Zohore, som har fin timing i løbet, men får ikke ordentlig træf på bolden.
5' Super angreb. Holst med godt indlæg til Kahlenberg, men hovedstødet går over mål.
8' Afslutning fra Nørgaard. God #Brøndby-start. Flot pres, gode pasninger.
15' 1-0! Zohore med afslutning langs jorden.
19' Nørgaard og Zohore af sted i en kontra. En ungarsk fod får dog forpurret muligheden på kanten af feltet.
23' Første Ujpest-trussel. Kontra. Et indlæg på tværs går dog ud til målspark.
25' 2-0. Zohore sætter bolden sikkert op i hjørnet. Klasse afslutning!
31' Ujpest får frispark lige uden for feltet. Fladt skud. Hradecky har styr på det.
38' Hasani kæmper r**** ud af bukserne i presspillet og stopper to Ujpest-angreb i streg.
41' Reducering til 2-1 af Ujpest. Klumpspil efter et frispark. #Brøndby ellers dominerende og klart mest på bolden.
43' Hasani bliver hakket ned i feltet. Ligner umiddelbart et straffe, men fløjten forbliver tavs.
45' Ujpest-afslutning tæt forbi. Stor mulighed ellers. Masser af kraft.
45' Pause. De blågule går til pause med en 2-1-føring. T. Frank kalder spillerne sammen.
46' Anden halvleg i gang. Phiri og Núñez ind, Nørgaard og Szymanowski ud.
49' Hasani tæt på at spille Núñez fri i dybden med hælen. Godt forsvarsspil af den ungarske stopper.
53' Hasani sparker på kassen, men frisparket går lige over mål.
57' God aktion af Zohore, som fanger bolden på kanten af feltet, tager et træk og afslutter. Keeperen stopper forsøget.
58' Tilløb til en Ujpest-mulighed i feltet, men bolden løber heldigvis hele vejen igennem.
61' Makienok kommer ind. Zohore forlader banen som dobbelt målscorer.
64' Makienoks pande kommer frem til et hjørnespark med fuld kraft. Bolden går desværre tæt forbi forreste stolpe.
65' Phiri afslutter fladt fra kanten af feltet, men ikke fart nok til at snyde keeperen.
70' Stor Ujpest-chance. Kombinationer på kanten, fladt indlæg, men heldigvis et skud forbi mål.
74' De blågule skifter. Hasani går ud, Antipas kommer ind.
77' 3-1. Makienok på flot forarbejde af Antipas.
77' Antipas udnyttede sin fart på kanten og slog et perfekt indlæg til Makienok. Et lille "vip" senere stod den 3-1.
80' Ujpest-afslutning. Lige i handskerne på Hradecky.
81' Ørnskov går ud. Hjulsager kommer ind. Phiri går ned som 6'er.
89' Núñez alene igennem efter stikning fra Kahlenberg. Forsøger et lob, men bolden går på overliggeren.
89' Makienok følger op med et hovedstød, som reddes på stregen.
90' Slutfløjt. 3-1-sejr mod Ujpest. To sejre ud af to mulige i Tyrkiet.