Liveupdate fra dagens træningskamp

08.02.2014 08:53

Efter tre dages træning er Brøndby-spillerne nået til den første mulighed for at teste kampformen på træningslejren i Tyrkiet. I dag kl. 15:00 dansk tid går det således løs mod FC Sevastopol fra Ukraine, og du kan følge begivenhederne LIVE.

brondby.com vil således opdatere fra kampen via Brøndby IF's liveupdate-konto på Twitter (@BrondbyLive) - hvis forbindelsen vel at mærke vil lege med.

Meldingen fra trænerteamet er, at der vil være en del udskiftninger undervejs, og at spilletiden dermed vil blive fordelt over mange spillere. Hver dag bliver spillerne individuelt doseret efter behov, og der vil derfor være visse spillere, som kun kommer en smule eller slet ikke i aktion.