De unge fik 1-1 mod HB Køge

02.02.2014 14:33

Brøndby IF delte i porten med HB Køge, da de to klubber søndag eftermiddag mødtes i en træningskamp i Avedøre.

Anders Kaagh bragte HB Køge foran et kvarter før tid, men Mads Nielsen, der onsdag tager på lejeophold i Island, udlignede for Brøndby IF i de døende minutter direkte på frispark. Brøndby stillede med en lang række unge spillere kampen igennem, der alle høstede værdifuld erfaring og fik snuset til førsteholdstilværelsen.

Kristian Larsen (18 år) og Oskar Tranberg (18 år) fik fuld spilletid på hhv. venstre back og den defensive midtbane, mens Nikolai Laursen (15 år), nyindkøbte Daniel Stückler (16 år) samt Mathias Andersen (17 år) blev skiftet ind i pausen. Derudover var der spilletid til Emil Welcher (17 år), Rasmus Hansen (17 år), Daniel Anusic (17 år), Alexander Munch (18 år) samt Torbjørn Billeskov (18 år).

Brøndby IF - HB Køge 1-1 (0-0)

0-1 Anders Kaagh (75. min.)
1-1 Mads Nielsen (89. min.)

Startopstilling

B. Verbist

M. Almebäck - D. Stenderup - M. Nielsen - K. Larsen

O. Tranberg

L. Phiri - K. Andersen

A. Hjulsager - T. Billeskov - A. Szymanowski

Ind- og udskiftninger

Lebogang Phiri ud, Alexander Munch ind (40. min.)
Torbjørn Billeskov ud, Daniel Stückler ind (45. min.)
Andrew Hjulsager ud, Nikolai Laursen ind (45. min.)
Alexander Szymanowski ud, Mathias Andersen ind (45. min.)
Michael Almebäck ud, Frederik Holst ind (45. min.)
Alexander Munch ud, Emil Welcher ind (54. min.)
Kristian Andersen ud, Rasmus Hansen ind (70.min.)
Daniel Stenderup ud, Daniel Anusic ind (80. min.)

Kampforløb (fra liveupdate på Twitter)

0' 15 minutter til kick off mod HB Køge. Hradecky varmer op med en lokal knægt :-)
0' Der bliver uofficiel debut til Bram Verbist
0' Start-11: Verbist, Kristian L., Stenderup, Mads N., Almebäck, Tranberg, Lebo, Kristian A., Torbjørn, Andrew, Alex
1' Smil på bænken i det dejlige vejr. Stückler og Laursen (t.h.) skiftes ind i pausen ifølge Thomas Frank
2' Der bliver råbt og dirigeret massivt her fra start. God tænding på.
10' Lebo får ved et uheld ramt en glidende modstander med støvlen. Er dog på benene igen
11' Tranberg med for hård tackling. Gult kort.
17' Stor chance til Andrew. God frispilning af Lebo. Keeperen kommer godt ud af sit mål og redder.
18' Der bliver gået godt til stålet. En del frispark fra begge hold. Kun én stor chance indtil videre (til Andrew)
20' Tydeligt at Brøndby insisterer på at spille bolden op helt nede fra keeperen, mens HB Køge lukrerer på omstillinger
25' God HB Køge-afslutning. En retur ender hos en modstander lige udenfor feltet, men skuddet går lige forbi mål.
32' Billeskov afsted i en hurtig omstilling. Skråt bagud til Szy, hvis afslutning blokeres til hjørne. Gode takter.
40' Ikke det vilde at berette om. Lige ved og næsten for Brøndby trods udmærket opspil
40' Lebo udskiftes med et skrub. Alexander Munch ind.
43' Igen god mulighed for Brøndby, men den sidste aflevering misses trods to mod én.
45' Kahlenberg, Ørnskov, Quincy, Silva, Zohore, Thygesen, Dumic og Makienok ser på fra sidelinjen
45' Pause. 0-0.
46' Stor HBK-chance, men Verbist redder
47' Nikolai Laursen og Daniel Stückler + Mathias Andersen og Frederik Holst er kommet ind i pausen
51' Mathias Andersen meget tæt på. Flot stikning fra Tranberg
54' Alexander Munch skadet. Emil Welcher ind i stedet
55' Mathias Andersen tæt på. Godt spil nu fra de unge. Også Stückler med god mulighed
6' Kristian Andersen i god omstilling. Han nedlægges, men dommerens fløjte forbliver tavs.
62' Må være laveste gennemsnitsalder nogensinde. Ud over Verbist er Stenderup alderspræsident
75' God redning af Verbist inden målet, men returen prikkes let i kassen af en HB Køge-spiller
75' Trods lille boldbesiddelse og få muligheder bringer HB Køge sig på 1-0. 20 minutter tilbage
78' Naturligt nok hænger presspillet ikke lige så godt sammen nu som tidligere. Mange nye og meget unge folk
82' Mathias Andersen igen tæt på. Fantastisk langskud, som går lige forbi det ene målhjørne
84' Så er HB Køge tæt på at fordoble antallet af mål. Verbist får hånden på, og resten klarer stolpen
89' 1-1! Mads Nielsen sender en afskedssalut til Vestegnen inden lejeophold på Island. Direkte på frispark!
90' Slut. 1-1 i en udmærket kamp hvor en masse unge fik spilletid og snusede til førsteholdet