
Brøndby IF runder milepæl på Twitter
27.02.2014 18:31
I efteråret 2012 begyndte Brøndby IF for alvor at sparke gang i den officielle Twitter-profil (@BrondbyIF) med billeder, videoklip, billetinformationer m.m.
Fansene tog den øgede aktivitet til sig, og i løbet af det seneste halvandet år er antallet af følgere på trods af store økonomiske og sportslige udfordringer steget fra cirka 2.900 til over 10.000. Brøndby IF siger (ti)tusind tak for den store - og stadig stigende - støtte!
Husk, at du også kan følge Brøndby IF på adskillige andre sociale medier. Det gælder blandt andet vores nystartede Instagram-profil (brondbyif_official), som er nået op på mere end 4.300 følgere siden begyndelsen af februar.
Liveopdateringer fra Brøndby-kampene finder du via @BrondbyLive på Twitter.