50 år: Fra Fremad til Brøndby

Nedenstående artikel om tiden inden Brøndbyernes IF's stiftelse i 1964 er bragt her på brondby.com i samarbejde med 90minutter.dk.

----

Præcis for 100 år siden i dag blev kimen lagt til det, vi nu om dage kender som Brøndby IF. Gymnastikforeningen Fremad blev stiftet i Brøndbyerne og Avedøre.

Risiko for kokasser

Banen var ujævn og knoldet, og græsset var ofte så langt, at det var svært at få bolden til at rulle ordentligt hen over banen. Man ved fra andre foreninger, at spillerne ofte først måtte fjerne kokasser fra banen, inden spillet kunne begynde. Det har sikkert ikke været muligt at fjerne alt fra marken, og derfor måtte spillerne leve med risikoen for at havne i resterne af en kokasse. Der var som regel ingen muligheder for at klæde om, og man spillede derfor i sit almindelige tøj. Udstyret var heller ikke som man kender det i dag. De færreste havde fodboldstøvler så i stedet brugte man sine træsko. Alle gik op i spillet med liv og sjæl, og det var ikke usædvanligt, hvis der under kampene opstod en del tumult blandt spillerne.

Sådan beskriver "Brøndby IF ...fordi de ville!" - 40 års jubilæumsbog for Brøndbyernes Idrætsforening - de første fodboldkampe på gårdejer Kort Kortsens marker i Brøndbyøster tilbage i sommeren 1909.

Nogle måneder tidligere - nærmere bestemt 1. februar - havde en kreds af beboere i Brøndbyøster, Brøndbyvester og Avedøre etableret Gymnastikforeningen Fremad. Som navnet antyder var gymnastik det primære formål med foreningens stiftelse, men allerede første sommer fik man fodbold på programmet. Der skulle imidlertid gå små tyve år, før fodbolden havde vundet ordentlig indpas i foreningen.

Fodboldafdeling etableres

Først i 1927 ser fodbolden ud til at blive en fast del af sommerprogrammet, og foreningen valgte derfor samtidig at ændre navn til Brøndbyvester Idrætsforening. Herefter begyndte foreningens navn jævnligt at optræde i forbindelse med lokale fodboldstævner, og på foreningens generalforsamling i 1932 stillede flere medlemmer forslag om at danne et permanent fodboldhold. Forslaget blev dog forkastet, da der erfaringsmæssigt kun mødte fem-seks spillere til træning, men der skulle dog kun gå endnu et år, før det lykkedes at skabe en egentlig fodboldafdeling. Den 22. april 1933 blev således en mærkedag i foreningens historie.

Efter først at have spillet på lejede marker fik Brøndbyvester Idrætsforening efter nogle år af sognerådet lov til at benytte banerne ved Brøndbyvester Skole og sidenhen også banen ved Gildhøjskolen.

I 1934 meldte foreningen sig ind i Sjællands Boldspil Union og kom derved med i langt bedre organiserede turneringer, hvor Brøndbyvester helt naturligt måtte starte nederst i turneringssystemet i den såkaldte B-række. Da foreningen nærmede sig sit 50 års jubilæum, kunne man fejre sin hidtil største sportslige triumf.

Demokrati i højsædet

I 1958 opnåede førsteholdet en placering som nr. 3 i mellemrækken, og året efter spillede man med i den nyetablerede Serie I. Fodboldafdelingen havde nedsat et spillerudvalg, der blandt andet havde ansvar for at sætte holdet. Fodbold var nok så meget en social aktivitet, hvor man var en del af et fællesskab, og derfor skulle beslutningerne også helst tages ud fra demokratiske hensyn. Man ønskede eksempelvis ikke, at træneren skulle indskrænke spillernes mulighed for medindflydelse.

Det er i dag svært at forestille sig en sådan ledelsesstil selv i mindre serieklubber, men i datidens danske fodbold var det helt normalt selv på højeste plan. På det danske landshold opererede man sågar med en udtagelseskomité helt frem til ansættelsen af tyske Sepp Piontek som landstræner i 1979.

Brøndbyvesters bedste seniorhold blev - trods ambitioner om oprykning hvert år - i Serie I helt frem til sammenslutningen med Brøndbyøster Idrætsforening, der efter pres fra det lokale sogneråd var en realitet den 3. december 1964. And the rest is history.

Artiklen er oprindelig bragt på 90minutter.dk den 1. februar 2009.

Gymnaster fra 1920'erne fra Gymnastikforeningen Fremad, der lagde kimen til stiftelsen af Brøndbyernes IF i 1964. Foto: Brøndby Lokalarkiv