
Optakt: Statistik og info før jubilæumskampen
06.12.2014 12:20
Kampinfo
Jubilæumskamp: Brøndby IF - Silkeborg IF, Superligaen 14/15, 17. runde
Kickoff: 7. december kl. 17:00
Dommer: Peter Kjærsgaard-Andersen
TV: CANAL9
Liveupdate: @BrondbyLive
Billetter: Køb her
Udvalgte Bet25-kampodds
Hvem vinder: 1 1.50 - X 4.25 - 2 7.00
Første målscorer: Fridjonsson 6.50 - Nørgaard 15.00 - Durmisi 18.00
Udeholdet rent bur: Ja 1.80 - Nej 1.90
Superligaform
Brøndby IF: T-V-T-V-U
Silkeborg IF: T-T-T-T-T
Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
28.07.2014 Brøndby IF 2-0 Silkeborg IF
21.04.2013 Brøndby IF 2-2 Silkeborg IF
11.11.2012 Silkeborg IF 1-2 Brøndby IF
30.07.2012 Brøndby IF 2-1 Silkeborg IF
03.05.2012 Brøndby IF 3-2 Silkeborg IF
Karantæne
Dario Dumic
Nicolaj Ritter
Karantæne ved næste advarsel
Thomas Kahlenberg (3 point)
Riza Durmisi (3 point)
Dennis Flinta (3 point)
Nicolaj Agger (3 point)
Morten Beck Andersen (6 point)
Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 65 mellem Brøndby IF og Silkeborg IF. Statistikken siger 31 sejre til Brøndby IF, 17 uafgjorte og 16 nederlag samt en målscore på 104-72 set med Brøndby IF's øjne.
Brøndby IF er uden nederlag til Silkeborg IF i de seneste fem Superligakampe (4V-1U-0T), hvor det som minimum er lykkedes Brøndby IF at score to mål pr. kamp. På Brøndby Stadion har Brøndby IF ikke tabt til Silkeborg IF siden den 26. september 2010, hvorfor de efterfølgende fem kampe er endt med tre sejre og to uafgjorte.
Brøndby IF har vundet de seneste fire Superliga-hjemmekampe, og hvis det mod Silkeborg IF bliver til endnu en sejr, vil det være første gang siden august-november 2008, at Brøndby IF vinder fem Superliga-hjemmekampe i træk.
Hvis Brøndby IF holder Silkeborg IF fra at score, vil det være første gang siden oktober 2005-marts 2006, at Brøndby IF holder nullet i fire Superliga-hjemmekampe i træk.
Silkeborg IF har endnu sæsonens første sejr til gode. Hvis det ikke bliver til sejr mod Brøndby IF, vil det være anden gang, at en Superligaklub spiller en hel efterårssæson uden en eneste sejr. Den første klub var B 1909, der i efteråret 1992 spillede 18 kampe med 6 uafgjorte og 12 nederlag som resultat.
Silkeborg IF har gang i en række Superliga-klubrekorder, der forværres efter hver kamp, hvor det ikke bliver til sejr. De seneste 22 Superligakampe er endt uden sejr, de seneste 15 Superliga-udekampe er endt uden sejr, de seneste syv Superligakampe er endt med nederlag og de seneste seks Superliga-udekampe er endt med nederlag.
Brøndby IF er uden sejr i de seneste syv Superligakampe spillet i december (0V-4U-3T). To gange i december har modstanderen været Silkeborg IF, og disse kampe er endt med en uafgjort og et nederlag til Brøndby IF.
Begge tidligere Superligakampe, Brøndby IF har spillet den 7. december, er endt uafgjort. I 2003 blev det 1-1 mod AaB, og i 2012 endte det 2-2 mod SønderjyskE.
Peter Kjærsgaard-Andersen dømmer sin 20. kamp i Superligaen, hvoraf kun to tidligere har været med Brøndby IF som den ene part (1V-1U-0T). Han har endnu sin første udvisning til gode og har dømt fire straffespark fordelt på to kampe.
I de forudgående 64 Superligakampe mellem Brøndby IF og Silkeborg IF har der kun været uddelt fire røde kort, alle til Silkeborg IF.
Knap en fjerdedel af samtlige 176 scoringer i Superligaen mellem Brøndby IF og Silkeborg IF er faldet i kampens sidste kvarter, hvoraf 12 mål alene er faldet i 90’ (inkl. overtid).
Brøndby IF har kun tabt en af 23 Superliga-hjemmekampe mod Silkeborg IF, hvor Brøndby IF har scoret først (1997). De øvrige 22 kampe er endt med 17 sejre og 5 uafgjorte.
Kilde: Danskfodbold.com