Szymanowski: Skal have en sejr på søndag

08.08.2014 11:24

Efter en skadespause fik Alexander Szymanowski comeback torsdag aften mod Club Brugge i Europa League-kvalifikationen.

Glæden over at være tilbage på holdet - endda til Szymanowskis første europæiske kamp i karrieren - blev imidlertid overstrålet af 0-2-nederlaget.

- Efter kampen føles det ikke så godt, for jeg vil selvfølgelig vinde. Det gik fint med hensyn til skaden, og nu skal vi have en sejr på søndag, lød det blandt andet fra Brøndby-kantspilleren.

- Jeg gav alt i dag, så jeg er meget træt, men det gik fint med skaden. For 4-5 dage siden siden troede jeg ikke, at jeg ville stå i den bedste situation i forhold til at deltage i kampen, men jeg har haft det godt de seneste par dage.

Du kan se interviewet med Alexander Szymanowski i videoen ovenfor.