
Søndag: Brøndby Junior Lounge er åben
16.08.2014 12:30
Søndag kl. 17 tørner Brøndby IF's spillere sammen med SønderjyskE på Brøndby Stadions grønsvær.
Inden kampen åbner vi op i Brøndby Junior Lounge* til
aktiviteter for de yngste Brøndbyfans.
- OBS. Er du ikke medlem af Brøndby Junior endnu, kan du blive det for blot 250 kroner for 12 måneder. Med i medlemskabet får du endda 2 x 5 billetter til Brøndby IF's hjemmekampe. Meld dig ind her.
Inde i loungen vil der være salg af pølsehorn og sodavand
samt muligheder for at tegne, spille bordtennis, se Brøndby Junior TV og hygge.
Uden for loungen vil der også være aktiviteter. Vi stiller hoppepude, kongespil og fodboldvolley frem.
Det ser ud til, at vejrguderne har tænkt sig at dryppe på os. Så husk regntøjet og gummistøvlerne, så vejret ikke sætter en stopper for alt det sjove.
Vi glæder os til at se jer på Brøndby Stadion til masser af sjov og
ballade samt naturligvis en god kamp.
*Loungen finder du på bagsiden af Loxam-tribunen (mod øst). Den er placeret under foyeren i Michael Laudrup Lounge, tæt på Café 1964.