Optakt: Statistik og info om BIF-OB

10.08.2014 11:25

Kampinfo
Kamp: Brøndby IF - OB, Superliga 14/15, 4. runde
Kickoff: 10. august kl. 19:00
Trup: Se den her
Dommer: Michael Johansen
TV: 3+
Billetter: Køb her

Superligaform
Brøndby IF: T-V-T-U-U
OB: U-T-T-T-T

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
23.03.2014 Brøndby IF 1-2 OB
27.10.2013 OB 0-0 Brøndby IF
15.09.2013 Brøndby IF 2-1 OB
28.04.2013 OB 1-2 Brøndby IF
04.11.2012 Brøndby IF 0-3 OB

Karantæne
Ingen

Karantæne ved næste advarsel uanset strafpoint
Ingen

Vinkler om kampen
- Det er Superligakamp nr. 71 mellem Brøndby IF og OB. Statistikken siger 31 sejre til Brøndby IF, 22 uafgjorte og 17 nederlag samt en målscore på 90-62 set med Brøndby IF’s øjne.

- Tre ud af de fire seneste Superligakampe mellem Brøndby IF og OB på Brøndby Stadion er endt med sejr til fynboerne. Og i alle tre sejre scorede OB først.

- Brøndby IF er ubesejret i de seneste seks Superligakampe på Brøndby Stadion, der er endt med fire sejre og to uafgjorte. Hvis det bliver til point for 7. hjemmekamp i træk, vil det være klubbens bedste periode på hjemmebane siden april 2005-maj 2006.

- Brøndby IF har scoret i hver af de 11 seneste Superliga-hjemmekampe. Hvis det bliver til en scoring mod OB, vil det være Brøndby IF’s bedste serie af scoringer i træk på hjemmebane siden april 2005-april 2007, hvor det blev til 36 hjemmekampe i træk med scoring.

- Det er fire år siden, 8. august 2010, at Brøndby IF sidst vandt en Superligakamp i august! Efterfølgende har Brøndby IF spillet 16 Superligakampe i træk i august uden sejr, der er endt med ni uafgjorte og syv nederlag.

- Hvis ikke det bliver til point mod OB, vil de tre point efter sæsonens fire første Superligakampe være blandt de tre værste sæsonåbninger for Brøndby IF sammen med de to foregående (2012/13 og 2013/14).

- Martin Albrechtsen kan spille sin Superligakamp nr. 50 for Brøndby IF. Det vil i givet fald være hans fjerde Superligaklub, efter AB, FC København og FC Midtjylland, hvor han har formået at spille mindst 50 Superligakampe.

- Simon Makienok kan spille sin Superligakamp nr. 100, heraf 27 for HB Køge. Han kan med en scoring blive den 23. Superligaspiller til at runde 40 mål i løbet af sine første 100 Superligakampe.

- Michael Johansen dømmer sin 18. Superligakamp med deltagelse af Brøndby IF. Det er blevet til sejr til Brøndby IF i ni af kampene hidtil, heriblandt de seneste fire.

- Michael Johansen dømte også sidste sæsons første opgør mellem Brøndby IF og OB. Det blev ligeledes afviklet på Brøndby Stadion og endte med en sejr til hjemmeholdet på 2-1.

- Johan Elmander kan spille sin officielle kamp nr. 82 for Brøndby IF og den første siden den 14. maj 2006.

- Johan Elmander har rekorden for den hurtigste scoring i en Superligakamp mellem Brøndby IF og OB, da han den 8. maj 2005 bragte Brøndby IF foran 1-0 efter blot 56 sekunder.