Gratis Bet25-tryk på din hjemmebanetrøje

10.08.2014 10:18

Da Brøndby IF den 16. juli slog Liverpool FC 2-1 på Brøndby Stadion, var der en forandring på spillertrøjerne. Klubbens nye hovedpartner, Bet25, var således for første gang at finde på brystet af Kahlenberg, Elmander og de andre spillere.

Mange fans havde allerede købt en hjemmebanetrøje på det tidspunkt. Er du én af dem, der ønsker at få "opdateret" din trøje med bet25.dk på brystet, så kan Brøndby Shoppen på Brøndby Stadion klare opgaven.

Normalt er prisen kr. 25,- for dette tryk, men fra og med i dag kan alle, der har købt en hjemmebanetrøje før den nye hovedpartneraftale, få bet25.dk-trykket uden beregning.

Køb billet til dagens kamp mod OB ved at klikke her.

Husk i øvrigt, at Bet25 kører med "vind eller vind" i form af "klubbet"-konceptet. Hvis du ikke vinder på dit væddemål, støtter du Brøndby IF.

Bet25 giver således 25 procent videre til en klub efter dit valg, når du taber et væddemål - og her er der selvfølgelig mulighed for at vælge Brøndby IF. Du vælger hvilken klub, du vil støtte, når du opretter din konto på bet25.dk.

Læs mere om, hvordan du støtter Brøndby IF ved at spille hos Bet25 her.