
Optakt BIF-EFB: Statistik og kampinfo
05.04.2014 08:14
Søndag aften kommer Esbjerg fB på besøg på Brøndby Stadion. Esbjerg er nærmeste forfølger til den Europa League-givende fjerdeplads, som Brøndby IF for øjeblikket besidder.
I denne artikel finder du kampinfo og statistik om opgøret. Optakten præsenteres i samarbejde med danskfodbold.com.
Kampinfo:
Kickoff: 19:30
Dommer: Michael Johansen
Billetter: Kan købes her
TV-transmission: 3+
Superligaform:
Brøndby IF: V-V-U-T-V
Esbjerg fB: V-V-U-V-U
Head-to-head:
Hjemme: 11 sejre, 5 uafgjorte, 4 nederlag (målscore: 37-25)
Ude: 6 sejre, 7 uafgjorte, 5 nederlag (målscore: 25-18)
Samlet: 17 sejre, 12 uafgjorte, 9 nederlag (målscore: 62-43)
Seneste fem indbyrdes opgør:
16.03.2014: Esbjerg fB - Brøndby IF 0 - 0
04.08.2013: Brøndby IF - Esbjerg fB 0 - 2
29.03.2013: Esbjerg fB - Brøndby IF 1 - 0
18.11.2012: Brøndby IF - Esbjerg fB 2 - 2
26.08.2012: Brøndby IF - Esbjerg fB 1 - 1
Karantæne:
Ingen
Karantæne ved næste kort uanset strafpoint:
Dario Dumic, Brøndby IF
Jonas Knudsen, Esbjerg fB
Jakob Ankersen, Esbjerg fB
Vinkler på kampen:
- Det er 39. Superligakamp mellem Brøndby IF og Esbjerg fB. Statistikken taler til fordel for Brøndby IF, der har 17 sejre mod Esbjerg fB’s 9 sejre. De 12 øvrige kampe er endt uafgjort.
- Hvis Brøndby IF ikke besejrer Esbjerg fB, vil det være tredje ud af de seneste fire sæsoner, at Brøndby IF ikke formår at vinde en eneste af sæsonens tre kampe mod Esbjerg fB.
- Brøndby IF er uden sejr i de seneste fem Superligakampe mod Esbjerg fB, der er endt med tre uafgjorte og to nederlag. Seneste sejr til Brøndby IF ligger næsten to år tilbage, 21. april 2011, hvor det blev 3-0 hjemme på Brøndby Stadion.
- Brøndby IF har ikke formået at score mod Esbjerg fB i de tre seneste Superligakampe. Brøndby IF’s seneste scoring mod Esbjerg fB faldt den 18. november 2012, hvor Simon Makienok scorede to gange.
- Esbjerg fB er forårets bedste hold med 14 ud af 18 mulige point. Brøndby IF ligger på en delt andenplads med 11 point for det samme antal kampe.
- Brøndby IF har scoret 11 mål i de seneste fem Superliga-hjemmekampe. Hvis det også bliver til scoring mod Esbjerg fB, vil det være første gang siden maj-november 2011, at Brøndby IF scorer i seks hjemmekampe i træk.
- Michael Johansen jubilerer med sin Superligakamp nr. 100. Det er hans 16. Superligakamp med deltagelse af Brøndby IF, senest opgøret mod FC Vestsjælland i november 2013, der endte med en sejr på 2-0 til Brøndby IF.
- Lukas Hradecky kan opnå sæsonens 10. clean sheet, hvis det lykkes at holde sine tidligere holdkammerater fra at score.
- Esbjerg fB er den eneste af de 11 andre Superligaklubber, som Brøndby IF ikke har scoret kampens første mål mod i indeværende sæson.
- Brøndby IF har tidligere spillet fem DM-kampe den 6. april, hvilket har resulteret i tre sejre og to uafgjorte.