Frank: Vi skal hæve niveauet
12.04.2014 11:04
Brøndby IF skal på en svær opgave søndag aften. En udekamp mod tabellens førerhold, AaB, venter, og det er over et år siden, at nordjyderne senest har lidt et nederlag på eget græs.
Den 1. september tørnede de to mandskaber sammen i netop Aalborg, og her led de blågule et 2-1-nederlag. Cheftræner Thomas Frank har set sit Brøndby-hold rykke sig markant siden den kamp, men det samme har AaB, fortæller han.
- Vi er et andet hold, men det synes jeg også, at AaB er. De har virkelig lagt på. De var gode dengang, men er endnu bedre nu. Jeg synes, at de er med afstand det bedst spillende hold. De kan spille med størst tempo, færrest berøringer. Mest varierede, sværest at dæmme op for, siger Thomas Frank.
AaB-styrkerne er altså blevet nøje studeret, men i første forårsrunde på Brøndby Stadion viste Brøndby-spillerne, at de kunne håndtere de stærke nordjyderne og dominere kampen i store perioder. Opgøret endte 2-2.
- Derfor er der ingen tvivl om, at vi 1) skal forsvare os rigtig godt og forvente lange perioder, hvor vi ikke selv er på bolden, og 2) at vi skal hæve vores niveau på bolden, i positioner, i touch og kvalitet i boldomgang i forhold til vores seneste kamp. Vi skal ikke kun forsvare, men også forsøge at holde dem fra fadet. På hjemmebane mod AaB viste vi, at vi kan angribe dem, og vi fortjente måske mere end det ene point, så vi glæder os til en sindssyg spændende og fed kamp.
Du kan høre flere ord fra Thomas Frank i videoen ovenfor.