Frank-ros til spil, teamwork og Hjulsager

22.04.2014 12:29

- Altid dejligt at vinde.

Sådan lød det første ord fra cheftræner Thomas Frank, da brondby.com fangede ham i går aftes efter 2-1-sejren over AGF.

- Jeg er tilfreds med flere ting. 1) Vores offensive spil var markant bedre i dag. Vi har slidt med det i nogle kampe - faktisk i en del kampe - men gutterne har arbejdet hårdt på det på træningsbanen. I dag (mandag, red.) får vi flyttet bolden hurtigere, fundet rummene bedre, vi får truet både i bagrummet og i mellemrummet og egentlig også på siderne. Og så får vi skabt syv store chancer inkl. målene plus nogle andre store muligheder, så vi føler, at vi er konstant farlige. Det er jeg rigtig tilfreds med, sagde den blågule cheftræner, inden han gik videre med ros til spillernes team work og matchvinder Andrew Hjulsager.

Se og hør hele interviewet med Thomas Frank i videoen ovenfor.