Frank: Aggressive, initiativrige og opmærksomme
05.04.2014 11:03
Det er blot tre uger siden, at Brøndby IF spillede 0-0 på udebane mod Esbjerg fB. Søndag aften kl. 19:30 står de to mandskaber over for hinanden igen - denne gang på Brøndby Stadion.
Cheftræner Thomas Frank vil se aggressive Brøndby-spillere, der forsøger at gribe initiativet på hjemmebane. Det skal dog ske med den rette balance, så organisationen på holdet kan lukke ned for chancer til Esbjerg, som topper forårstabellen med 14 point for seks kampe.
- Vi skal ud og gribe initiativet mod "forårets hold", som kommer på besøg. Dem glæder vi os meget til at gå ud og matche ved at gribe initiativet og kampen. Når man gør det mod Esbjerg - som virkelig har været imponerende og gjort det godt i foråret - så skal vi have den der berømte balance. Det handler om, hvor meget vi angriber for samtidig at kunne lukke deres dygtige omstillinger ned og ikke mindst deres dejlige direkte spil, som de er virkelig gode til, lyder det fra Thomas Frank.
- Vi skal derfor have en balancegang mellem at være super aggressive, hvor vi griber initiativet, og så samtidig være rigtig dygtige til at lukke de sekvenser ned, hvor de kommer stærkt den anden vej.
Ovenfor kan du se hele interviewet, hvor Thomas Frank også forholder sig til de taktiske alternativer på den centrale midtbane.
Esbjerg fB ligger kun tre point efter Brøndby IF på Superligaens 4. plads. Alle forudsætninger for et intenst og spændende opgør er med andre ord til stede.
Du kan sikre dig en billet til opgøret allerede nu. Det sker via brondby.com/billet.