Flotte seertal til Esbjerg-kampen

08.04.2014 08:58

Søndag aften stødte Brøndby IF og Esbjerg fB sammen på Brøndby Stadion i en vigtig kamp om fjerdepladsen, der giver adgang til kvalifikation til Europa League i næste sæson. Som bekendt løb hjemmeholdet i de gule trøjer med alle tre point på Andrew Hjulsagers fine scoring efter Makienoks flotte forarbejde.

Selv om tilskuertallet på Brøndby Stadion var lavere end tidligere i sæsonen (11.651, stadig rundens højeste), så var der, hvad angår TV-seere, fin gevinst.

230.000 seere så således Hradecky stråle i Brøndby–buret. Rundens klart højeste tal.

De øvrige seertal for 25. runde af Superligaen (minus mandagskampen):

AGF – Randers FC: 104.000
FC Midtjylland – AaB: 180.000
Viborg FF – OB: 61.000
FC København – SønderjyskE: 76.000

Ikke topscorer sidste weekend

I 24. runde, hvor Brøndby IF vandt i Viborg, var seertallene ikke lige så flotte for de blågule som i den nyligt afsluttede runde.

106.000 så på, da Ariel Nuñez blev matchvinder i domkirkebyen foran en stor skare af medrejsende Brøndbyfans. De øvrige seertal for 24. runde:

OB – SønderjyskE: 84.000
EfB – FCV: 65.000
RFC – FCM: 60.000
AaB – FCK: 197.000
FC Nordsjælland – AGF: 89.000