
Ny hjemmebanetrøje til FCK-kampen - se teaser her
17.09.2013 10:55
Til Derbyet mod FC København den 28. september på Brøndby Stadion spiller Brøndby IF for første gang i klubbens nye hjemmebanetrøje, der er produceret i samarbejde med hummel.
Trøjen kan dog allerede fra onsdag den 25. september kl. 9:30 købes både online på brondbyshoppen.dk samt i Brøndby Shoppen ved Brøndby Stadion.
Onsdag, torsdag og fredag før FCK-kampen (fra ca. kl. 13-15) vil en række af Brøndby IF's spillere være at finde i Brøndby Shoppen klar til at signere trøjer og andet merchandice.
Video: Kom bag designet af den nye trøje
Som en lille teaser kan du her se en video med hummels designer, Jason Lee, der er manden bag designet af den nye hjemmebanetrøje. Jason forklarer blandt andet, hvor han har hentet inspiration til den nye trøje samt ideerne bag.
De gamle trøjer til halv pris
Frem til lanceringen af den nye hjemmebanetrøje er der mange penge at spare ved køb af den nuværende, snart forhenværende, hjemmebanetrøje.
I Brøndby Shoppen samt på brondbyshoppen.dk kan du netop nu købe den gamle hjemmebanetrøje for blot 249 kroner. NB. Bemærk at der kun er trøjer tilbage i nogle størrelser.