
Hasani: Dejligt at se den gå ind
15.09.2013 22:01
Makedonske Ferhan Hasani fik lidt af en drømmedebut, da han efter at have været på banen i få minutter blev matchvinder i 2-1-sejren over OB.
Selv var Hasani afklaret, da han mødte pressen efter kampen. Holdkammerat Riza Durmisi, der lige som Hasani har albanske rødder, var med som tolk, når det kneb med det engelske for den 23-årige kantspiller.
Vil hjælpe holdet
- Jeg ramte ikke bolden helt korrekt, men det var dejligt at se den gå ind og kunne være med til at få de tre points. Som spiller vil man gerne spille hver gang, men det er rart at kunne komme ind fra bænken og gøre en forskel. Stor cadeau til holdet i dag for en flot indsats.
- Jeg er rigtig glad for at være i Brøndby, og jeg håber at kunne score flere mål og hjælpe holdet så meget som muligt.
Ferhan Hasani sender kys ud mod Sydsiden efter 2-1-scoringen. Foto: Arnason.dk