Derby: Sydsiden nedre udsolgt - 1.800 tilbage til andre tribuner

23.09.2013 14:08

Det bliver et tætpakket Brøndby Stadion, der tager imod spillerne på lørdag den 28. september til Danmarks med afstand største og mest intense fodboldkamp. Brøndby IF og FC København tørner sammen til det 67. Superliga-Derby mellem de to klubber, og interessen er stor.

Der er således kun omkring 1.800 billetter tilbage, hvis du som Brøndby-fan vil ind og se de blågule kæmpe for point på lørdag - læs mere nedenfor. Kickoff er kl. 16:00.

Se antallet af billetter, der er tilbage

Nedenfor kan du se en oversigt over antallet af billetter, der er tilbage på de enkelte afsnit. Tallene er cirkatal, da der hele tiden købes billetter.

Sydsiden nedre: Udsolgt
Sydsiden øvre: 500 styk
Loxam nedre: 800 styk
Loxam øvre: 250 styk
Apollo nedre (Sydsiden-indgang): 60 styk
Apollo nedre (Tårn 7-indgang): 200 styk

Køb billet til Derbyet her!

Fans af FC København vil under Derbyet befinde sig på Nordea Nedre og ikke i det normale udebaneafsnit, som er aflukket til denne kamp. Fans af udeholdet køber billet igennem FC København.

Bemærk, at der til denne kamp af sikkerhedsmæssige årsager er nedsat kapacitet på grund af placeringen af udeholdets fans. Der vil derfor kunne være cirka 24.000 tilskuere på Brøndby Stadion til Derbyet og ikke 28.000, som er den fulde kapacitet.

SM

Simon Makienok og co. tørner endnu en gang sammen med FC København lørdag den 28. september kl. 16. Køb billet her.