
Thygesens hemmelige våben
19.10.2013 11:05
Ikke en ny støvle. Heller ikke taktiske greb. Eller øget nærkampstyrke.
Glem det. Brøndby IF's bedste bud på at fortsætte den gode stime er en hårtrimmer.
Væk med håret
Mikkel Thygesen forklarer:
- Før kampen mod OB skulle der ske noget. Efter syv kampe var vi stadig uden sejr. Jeg fandt hårtimmeren frem og ragede alt af. Bagefter gik vi ud og vandt over OB. Jeg gjorde det samme mod AGF, FC København og FC Nordsjælland - væk med håret. Så nu kører vi videre.
Hårtrimmeren er lagt frem igen her i weekenden. Og søndag kl 17:00 løber Thygesen på banen mod Viborg. Uden hårpragt, men masser af selvtillid.
- Vi fodboldspillere er jo lidt specielle. Det virker tilsyneladende for mig og for holdet, at jeg tager en omgang med trimmeren. Overtro er en del af denne branche, forklarer Mikkel Thygesen.
Brøndby IF opfordrer alle til at købe billet til Viborg-kampen i forsalg. Det sker via brondby.com/billetter.
Mikkel Thygesen har haft fat i trimmeren. Foto: Arnason.dk.