Szymanowski: En helt anden fodboldstil i Danmark

05.10.2013 08:36

Starten i Brøndby IF har på godt jysk været ganske fin for Alexander Szymanowski. Tre sejre, to assists, to mål og to kåringer som Man of the Match. Altsammen på bare tre kampe.

Det til trods for, at måden at spille fodbold på samt sproget og kulturen er markant anderledes, end hvad "Alex" er vant til fra sin tid i det spanske.

Forstår spillestilen bedre og bedre

- Det er gået ret stærkt for mig i de sidste tre år af min karriere. Nu spiller jeg på højeste niveau i Danmark, og hvis jeg kigger tilbage, har jeg hver sæson i Spanien formået at løfte mig et niveau, og det håber jeg også at gøre her i Brøndby.

- Det er en helt anden fodboldstil her i Danmark, end hvad jeg har været vant til i Spanien. Der er meget mere fysik i spillet og flere nærkampe, men jeg forsøger at tilpasse mig bedst muligt. Jeg kan allerede mærke, at jeg bedre forstår trænernes ideer og vores spillestil. Jeg forsøger at høre efter så godt om overhovedet muligt, og det hjælper meget her i starten, at klubben har lavet en aftale med Derrick (tolk, red.), som er med det meste af tiden - også på træningsbanen.

- Jeg havde ikke kunne drømme om så god en start, som jeg har fået i klubben. Når det er sagt, så arbejder jeg meget hårdt på at få tingene til at lykkes også på den længere bane og ikke bare i tre kampe, slutter Szymanowski.

AS

Alexander Szymanowski lægger an til skud i kampen mod OB, hvor han efterfølgende blev kåret til Man of the Match. Foto: Arnason.dk