Søndag: Åbent hus på Brøndby Stadion for virksomheder

16.10.2013 14:25

På søndag den 20. oktober er der atter Superligabold på Brøndby Stadion, hvor Viborg FF kommer på besøg. Din virksomhed kan komme med til kamp og samtidig høre mere om, hvordan kundepleje, eksponering og netværk i Brøndby IF Business kan hjælpe dig med at lukke aftaler.

Se hele programmet for dette VIP-arrangement nedenfor.

Input, rundvisning, mad og kamp

Det er med glæde, at vi kan invitere dig og en ledsager fra jeres virksomhed til VIP-arrangement søndag den 20. oktober på Brøndby Stadion til kampen mellem Brøndby IF og Viborg FF. Kickoff er kl. 17:00.

Dagens program er således:

14:00 Velkomst i Klub Europa Lounge på Brøndby Stadion

14:05 Indlæg: "At være partner i Brøndby IF" (v. salgschef Anders Kjær Madsen)

14:20 Indlæg: "Erfaringer som partner i Brøndby IF" (v. nuværende partner)

14:35 Indlæg: "Holdet og dagens kamp" (v. cheftræner Thomas Frank)

14:45 Rundvisning på stadion med Kim Vilfort

15:30 Konkurrence

16:00 Middag i Klub Europa Lounge

16:40 Anvisning til pladserne på stadion

17:00 Kickoff Brøndby IF - Viborg FF

Vi håber at se jer til en spændende dag med inspirerende indlæg, god mad, stemning og fodbold.

Tilmelding kan ske via dette link.

Vi ser frem til at byde dig velkommen på Brøndby Stadion.