
Onsdag: Kom til Champions League-bold på Brøndby Stadion
15.10.2013 17:10
I sidste uge spillede Brøndby IF's stærke kvinder 0-0 på udebane mod FC Barcelona i den første af to 1/16-finalekampe i Women's Champions League.
På onsdag den 16. oktober kl. 18:30 på Brøndby Stadion er der returkamp på Brøndby Stadion, og der er mulighed for at støtte de blågule i jagten på avancement. Fribilletter kan således bestilles via [email protected]. Dukker man op ved indgangen uden billet eller nedenstående kort, koster det 75 kr.
Bemærk, at medlemmer af Brøndby IF kan komme gratis ind til kampen på træner/leder-kort eller medlemskvittering. Det samme gælder medlemmer af Brøndby Support (fremviser medlemskort ved indgangen) og sæsonkortholdere til Brøndby Stadion (ingen faste pladser).
Foto: FC Barcelona.