Kvinder: 2-2 mod Barcelona og tilskuerrekord

17.10.2013 09:40

I en tæt kamp mod FC Barcelona spillede Brøndby IF's kvinder i Champions League 1/16-finalerne uafgjort 2-2. Da den første kamp i Barcelona endte 0-0, går catalonierne videre på reglen om flest udebanemål.

Imponerende 5.653 tilskuere mødte op på Brøndby Stadion og leverede en mindeværdig opbakning til pigerne. Det var hele 2.000 tilskuere flere end den tidligere rekord for en dansk klubkamp for kvinder, som blev sat på Brøndby Stadion i sidste års kvartfinale mod Lyon. Et virkeligt stort spring, der lover godt for dansk kvindefodbolds fremtid.

Det var et ærgerligt resultat efter en kamp, hvor Brøndby-kvinderne dominerede første halvleg og fortjent kom foran på mål af Anja Thorsen. Efter kom Barcelona bedre med i kampen og fik både reduceret og bragt sig foran, før Simone Boye lukkede festen med et godt hovedstød i overtiden.

Du kan se et sammendrag hos kanalsport.dk ved at klikke her.

Brøndby IF - FC Barcelona 2-2 (1-0)
1-0 Anja Thorsen (25 min.)
1-1 Marta Corredera (52. min.)
1-2 Jelena Cankovic (87. min.)
2-2 Simone Boye Sørensen (94. min.)

Startopstilling

Jenny Olsson

Theresa Nielsen - Christina Ørntoft - Malene Marquard Olsen (A) - Stine Larsen

Sanne Troelsgaard - Mia Brogaard - Anja Thorsen (62 min.) - Julie Trustrup (73. min.) - Julie Rydahl Bukh

Emma Madsen (85 min.)

Bænken:
Josefine Alberts (K), Simone Boye Sørensen (62. min.), Kristina Andersen, Chirine Lamti, Kristina Kragh (73. min.), Josefine Norstedt (85 min.), Laura Larsen.

Billeder fra opgøret (Flemming Alø)

BIFFCB

BIFFCB

BIFFCB

BIFFCB