
Boulahrouz på ugens hold
29.10.2013 19:11
Første stopprøve er bestået for Khalid Boulahrouz.
Han samlede Brøndby-forsvaret i kampen mod OB, og både Thomas Frank og hans holdkammerater har efterfølgende uddelt roser til den hollandske VM-sølvvinder.
"International stjernespiller kommet til Superligaen"
Billedet er det samme i de danske medier. Mandag blev der sendt komplimenter i retning af den hollandske forsvarsspiller, og tirsdag kvitterede både Ekstra Bladet og BT ved at sætte Khalid Boulahrouz på ugens hold.
Ekstra Bladet vurderede Boulharouz' debut i Brøndby-trøjen således:
- Det er en international stjernespiller, der er kommet til Superligaen. Den første Superliga-spiller, der har optrådt i en VM-semifinale. Han er ikke rusten, selv om det snart er seks måneder siden, han senest var i kamp. Han udstråler overskud, lederskab og bliver en stor gevinst i de resterende 20 kampe, han med sikkerhed er i Brøndby.
Brøndby-cheftræner Thomas Frank:
- Jeg glæder på Boulahrouz' vegne. Han har arbejdet hårdt for at blive klar. Vi har mange ting, vi kan arbejde med og gøre endnu bedre. Men Boulahrouz fik til en start sendt et signal om, at han stadig er en ærgerrig fodboldspiller, der brænder for at vise, hvad han kan.
Khalid Boulahrouz får instruktioner fra cheftræner Thomas Frank under 0-0-opgøret mod OB. Foto: Arnason.dk.