Børneafdelingen på Herlev Hospital fik Brøndby-besøg

01.10.2013 14:25

Glæden ved fodbold og drømmen om at blive professionel opstår som regel allerede fra barnsben. Denne glæde kan give ekstra energi til børn, der er indlagt, og derfor satte Brøndby IF og Herlev Hospital sig for at glæde børnene på børneafdelingen.

I september lagde Franck Semou og Mads Nielsen således vejen forbi Herlev Hospital for at snakke med børnene, skrive autografer og give dem billetter til Brøndby Stadion.

Besøget startede imidlertid i foyeren, hvor de to Brøndby-spillere skrev autografer på livet løs. Store som små kiggede forbi for at få en signatur og en af de Brøndby-flødeboller, som Herlev Hospital havde lavet til lejligheden.

Herefter gik turen til børneafdelingen med autografkort, tusch og billetter. Mads Nielsen og Franck Semou overrakte ligeledes en signeret Brøndby-trøje til de ansatte, som vil sørge for at få rammet den ind og hængt op på afdelingen.

Nedenfor kan du se billeder fra de to spilleres besøg på Herlev Hospital.

Billeder fra besøget på Herlev Hospital

HH

HH

HH

HH

HH

HH

HH

HH