Billetsalget til næste Derby er i fuld gang

29.10.2013 12:00

For en måned siden sejrede Brøndby IF 3-2 i et intenst Derby mod FC København hjemme på Brøndby Stadion. Søndag den 1. december kl. 19:00 tørner de to mandskaber sammen igen på Vestegnen, og nu kan du sikre dig en billet til opgøret via brondby.com/billetter.

Presale til kampen begyndte allerede i fredags, hvor medlemmer af loyalitetsklubben Fællesskabet fik tilsendt muligheden for at købe billetter, før det officielle salg gik i luften. Du melder dig ind i Fællesskabet her - det er gratis.

FCK-tilhængere skal som sædvanlig købe igennem FC København, men dette salg er endnu ikke skudt i gang.

Tifo

Den imponerende tifo på Sydsiden ved seneste Derby på Brøndby Stadion. Foto: Arnason.dk.