Trøjer og støvler gav mere end 50.000 kroner til kampen mod diabetes

26.11.2013 13:33

I hjemmekampen mod AGF den 10. november spillede Brøndby IF i specielle trøjer og med specielle snørebånd. Anledningen var et samarbejde med Novo Nordisk og Diabetesforeningen om sammen at sætte fokus på forebyggelsen af diabetes i forbindelse med Verdensdiabetesdagen den 14. november.

Efter kampen blev kamptrøjerne og udvalgte fodboldstøvler bortauktioneret. Det har indbragt 56.680 kroner, som går ubeskåret til diabetesforebyggende arbejde.

Øge fokus på diabetesforebyggelse

Administrerende direktør i Brøndby IF, Tommy Håkansson, udtaler:

- Vi har haft en rigtig positiv oplevelse ud af samarbejdet med Novo Nordisk og Diabetesforeningen. Vores håb var, at vi i fælleskab kunne øge fokus på vigtigheden af forebyggelse af diabetes, og det mener vi lykkedes.

- At vi så derudover har været med til at rejse et beløb til diabetesforebyggende arbejde er kun ekstra glædeligt.

Du kan læse mere om samarbejdet med Novo Nordisk her, og om samarbejdet med Diabetesforeningen her.

diabetes

diabetes