
Onsdag: Attraktive billetpriser til pokalsemi
13.03.2013 12:48
Den første af to vigtige semifinaler i DBU Pokalen bliver fløjtet i gang, når Esbjerg fB gæster Brøndby Stadion onsdag den 13. marts kl. 18:15.
Spillere og trænere er sammen med resten af klubben mere end opsatte på at fortsætte pokaleventyret, og det bliver forhåbentlig med rigtig god opbakning fra tribunerne. Brøndby IF sælger derfor billetter til pokalsemifinalen til attraktive priser.
Køb din billet her.
Gratis adgang for sæsonkortholdere
Billetprisen til pokalsemifinalen er kun 60 kroner + gebyr, hvis du vælger at stå på Sydsiden. Siddepladser på langsiden koster 80 kroner + gebyr, og børnebilletter er prissat til 40 kroner + gebyr. Billetterne er sat til salg både online og i Brøndby Shoppen på Brøndby Stadion.
Café 1964 ved Brøndby Stadion, hvor du kan få lidt lækkert til ganen inden kampen, åbner kl. 16 på onsdag.
Du kan slippe for at betale gebyret på 20 kroner ved køb af online-billetter, hvis du er medlem af fordelsklubben Fællesskabet. Læs mere om indmeldelse og andre fordele ved at klikke her - medlemskabet er gratis.
Brøndby IF's sæsonkortholdere har naturligvis gratis adgang til pokalkampen mod Esbjerg fB. Kortet skal blot scannes i indgangen som sædvanlig.
Pladsen i pokalsemifinalen mod Esbjerg fB blev sikret sidst i november måned, da FC København blev besejret 1-0 på Mike Jensens mål.