Foreløbig info om kompensation til sæsonkortholdere

31.03.2013 11:22

Brøndby IF vil i forbindelse med de to kommende hjemmekampe med tomme tribuner (AGF og Sønderjyske, 1/4 og 14/4), der er resultat af kendelsen fra DIF's Appeludvalg, kompensere de sæsonkortholdere, der har købt sæsonkort til hele sæsonen 2012/13.

Sæsonkortholdere, der kun har købt til foråret 2013 enten igennem Brøndby IF eller Brøndby Supporters Trust, har allerede fået rabat svarende til de to manglende hjemmekampe.

Nærmere information om de tekniske omstændigheder i forbindelse med kompensationen, samt hvad kompensationen vil bestå af, kommer i uge 15. Tak for støtten og tålmodigheden.