Fodbold i Brøndby genoplivet i Erhvervsavisen

22.03.2013 09:00

På grund af økonomi har avisen Fodbold i Brøndby været sat på standby i et års tid. I begyndelsen af marts blev avisen imidlertid genoplivet - i en lidt mindre udgave - som indstik i Erhvervsavisen, der udkommer til 57.000 virksomheder og institutioner på Sjælland. Det er dette tryk- og distributionssamarbejde, der har gjort det muligt at puste nyt liv i Brøndby-avisen.

Fodbold i Brøndby indeholder denne gang interviews med Dario Dumic om hans bosniske oprindelse og ungdomstid i Norwich, med Quincy Antipas om opvæksten i Zimbabwe og talentet for cricket samt med to af Brøndby IF's store talenter, 16-årige Markus Bay og 15-årige Rezan Corlu, der har fulgt hinanden helt fra børnefodbold i Brøndby IF til U16-landsholdet.

Desuden er der en artikel med landsholdsaktuelle Simon Makienok, der handler om hans syn på at være en offentlig person og forholdet til medierne.

Læs om mediedarlingen Makienok her på brondby.com

Simon Makienok har hurtigt brændt sit navn ind på nethinden hos danske fodboldfans, men det skyldes ikke kun de vigtige mål i Brøndby-trøjen. Den blågule to-meter-mand giver hellere end gerne lidt af sig selv til omverdenen og lader sig ikke skræmme af presset. Det gælder både på de sociale medier, og når pressen river og flår i ham.

Du kan læse hele Fodbold i Brøndby-historien om den landsholdsaktuelle mediedarling Makienok her på brondby.com ved at klikke her.

FiB032013