Disse Brøndby-spillere kan komme i aktion for landsholdene

21.03.2013 10:30

Superligaen holder pause i den kommende weekend, da der er masser af landskampe på programmet.

Det betyder, at syv spillere, der er en fast del af eller inde omkring Brøndby IF's Superligatrup, kan få op til flere landskampe på cv'et i den kommende tid.

Her er spillerne, datoerne og landsholdene

Dennis Rommedahl og Simon Makienok er udtaget til det danske A-landsholds vigtige VM-kvalifikationskampe mod Tjekkiet (ude) og Bulgarien (hjemme) henholdsvis fredag den 22. marts og tirsdag den 26. marts.

På de samme datoer skal det amerikanske landshold med Clarence Goodson i truppen spille VM-kvalifikationskampe mod Costa Rica (hjemme) og Mexico (ude).

Mathias Gehrt kan dog komme i aktion allerede i aften, når U21-landsholdet spiller venskabskamp mod Frankrig (ude). Mandag den 25. marts venter en testkamp mod Norge i Viborg.

Det ligeledes i aften, at Frederik Holst, Andrew Hjulsager og Patrick da Silva kan komme i aktion for det danske U19-landshold. For "Silva" vil der i så fald være tale om debut i rødt og hvidt. Modstanderen er Frankrig, og de to hold tørner sammen igen allerede lørdag den 23. marts. Begge testkampe foregår på fransk jord. 

DR

Dennis Rommedahl kan spille sin A-landskamp nummer 123 og 124 mod Tjekkiet og Bulgarien. Quincy Antipas har meldt afbud til det zimbabwiske landshold for at pleje en skade. Foto: Arnason.dk.

SMC

Simon Makienok har spillet 24 U-landskampe, men kan få debut på A-landsholdet mod Tjekkiet og Bulgarien. Foto: Arnason.dk.

CG

Clarence Goodson er endnu en gang blandt Jürgen Klinsmanns udvalgte på det amerikanske landshold. Foto: Arnason.dk.

MG

Mathias Gehrt er noteret for 17 officielle kampe fra U16- op til U20-landsholdet. Denne gang er han med på U21. Foto: Arnason.dk.

FH

18-årige Frederik Holst har allerede spillet 46 U-landskampe. I løbet af den næste uge kan han måske føje to mere til statistikken med U19-landsholdet. Foto: Arnason.dk.

Pds

Patrick da Silva er udtaget til U19-landsholdet og kan dermed få debut i rødt og hvidt. Foto: Arnason.dk.

AH

Andrew Hjulsager er noteret for 31 U-landskampe og med udtagelsen til U19-landsholdet får han måske mulighed for at føje to mere til cv'et. Foto: Arnason.dk.