
Tre spillere med på U19-landsholdet
17.05.2013 11:54
Det danske U19-landshold spiller i starten af juni måned den afgørende EM-kvalifikationsturnering, Elite Round, i Portugal. Her møder de Tjekkiet, Bulgarien og Portugal om en plads i selve EM-slutrunden i Litauen i juli måned.
U19-landstræner Thomas Frank har fredag udtaget den 18-mands trup, der skal forsøge at sende Danmark til EM i Litauen, og her er der blevet plads til tre Brøndby-spillere.
Frederik Holst, Patrick da Silva og Riza Durmisi er nemlig med i den danske trup og kan altså se frem til en begivenhedsrig sommer forhåbentlig kulminerende med U19 EM-slutrunden i juli. Tillykke til de tre unge talenter med udtagelsen.