
"Silva" og "Krelle" kom på talentvæggen
22.05.2013 11:11
Brøndby IF's talentfulde U19-spillere Patrick da Silva og Kristian Andersen debuterede begge på Superligaholdet i dette forår.
Derfor blev væggen i talentkælderen, Wall of Talent, for nylig to billeder rigere. Billederne på denne væg repræsenterer de spillere, som er gået gennem Brøndby IF's talentudvikling for senere at få debut for klubbens bedste hold.
Debutkampe i marts
Blandt billederne på Wall of Talent finder man eksempelvis Daniel Agger, Thomas Kahlenberg, Daniel Wass og senest René Joensen, Frederik Holst og Riza Durmisi. Nu er to nye navne i form af Parick da Silva og Kristian Andersen blevet tilføjet.
"Silva" fik debut i forårspremieren mod Randers FC den 3. marts 2013 og har siden spillet yderligere 11 Superligakampe og to pokalopgør i Brøndby-trøjen.
"Krelle" debuterede i 3-0-sejren over AGF den 10. marts 2013. Herefter er det blevet til yderlige to Superligaoptrædener og et pokalindhop.
Patrick da Silva og Kristian Andersen ved billederne på talentvæggen.