Ny U19-spiller tilknyttes

27.05.2013 11:12

Brøndby IF tilknytter en ny offensivspiller til klubbens U19-hold.

Rasmus Hedam Oksbjerre Hansen, årgang 1996, der tidligere har spillet i Brøndby IF og senest i FC Nordsjælland, starter efter sommerferien på Brøndby IF's U19-hold, fortæller talentchef Kim Vilfort.

Dygtig offensivspiller

- Rasmus er en spændende offensivspiller, som spillede her i klubben, da han var yngre. Rasmus er hurtig, teknisk god og kan spille alle de forreste pladser.

- Rasmus' kontrakt med FC Nordsjælland blev efter gensidig forståelse ophævet, og nu starter Rasmus op her, samtidig med at han går på Brøndby Gymnasium.

- Da han bor i Greve, hænger hverdagen med uddannelse og fodboldtræning på den måde bedre sammen. Vi ser frem til at følge hans videre udvikling her i klubben, lyder det fra Vilfort.

Rasmus Hedam Oksbjerre Hansen har spillet tre U-landsholdskampe (U16).